Vintertræning i Roskildes Hal11 er samtidig et kæmpe skridt i retningen mod foråret og den "rigtige" træning kan starte op igen. Derfor - få dig tilmeldt til årets vintertræning i Hal 11, som køres over 5 søndage fra januar til marts, alle gange i tidsrummet 12-16. Træningerne deles op i to til tre hold, alt efter antal deltagere. Vi forventer det bliver i tre hold á en lille 1½ times varighed ad gangen.
For nye og let øvet er det en super træning til at blive endnu mere dus med cyklen og teknikken i at pumpe, rulle og hoppe. For øvet og erfarne er det en sjov træning, som er meget baseret på "leg". For alle er det bare fedt at komme igang igen, og for alvor begynde at glæde sig til sæsonen åbner.
Der er samlet 45 pladser, dvs. et max. antal med 15 ryttere pr. hold. Når vi har alle tilmeldinger foretages holdopdelingen endeligt. Den udsendes lørdag den 11. januar om aftenen. Prisen for deltagelse er 200 kr. for alle fem søndage og det er desværre ikke muligt at tilmelde sig enkelte søndage.
De fem søndage hvor der trænes er: 12. og 26. januar, 23. februar, 1. og 15. marts. De tre træningstidspunkter bliver kl. 12.00-13.20, 13.25-14.45, 14.45-16.05
Vi ses til vintertræning i Hal 11!